Mere end 20 års erfaring med design, udvikling og integration af forretningskritiske enterprise-systemer. Højt specialiseret ekspertise inden for softwareudvikling og arkitektur til virksomheder med strenge krav til driftssikkerhed og skalering. Ved aktivt at integrere moderne AI-værktøjer i vores arbejdsprocesser, sikrer vi maksimal effektivitet og kodeleverancer af absolut topkvalitet.
Dyb ekspertise i at designe og bygge komplekse systemarkitekturer. Specialiseret i at levere og fremtidssikre ekstremt driftskritiske enterprise-systemer i .NET og C#, hvor stabilitet og performance er altafgørende.
Design af REST API'er og integration af forretningskritiske systemer via asynkrone message queues på tværs af platforme.
Erfaring med at bygge bro mellem nye digitale platforme og klassiske enterprise-systemer uden at gå på kompromis med driftssikkerheden.
Systemdesign og udvikling af digitale platforme til handel i elmarkedet og optimering af vedvarende energi. Arbejdet fokuserer på handel og balancering af elnettet samt at udvikle arkitektur, der håndterer den uforudsigelighed, som vind- og solenergi skaber i energisystemet.
Værdien i løsningerne har bestået i at bygge systemer, der leverer og orkestrerer fleksibilitet. Dette inkluderer bl.a. integrationer til Energinet og markedet for systemydelser, samt systemer til produktions- og lagersiden (bl.a. BESS, Elkedler), der optimerer køb og salg af energi.
Full-Stack-udvikling på investerings-universet i Ny Mobilbank (Mobile 3.0). Bygget fra bunden på en microservice-arkitektur med håndtering af performance-beregninger, værdipapir-overblik og handel for mere end en million kunder.
Løsningsarkitektur på Mærsks globale indkøbssystem (RFMP) og Global Marine Payroll, der håndterede løn for +10.000 søfarende på tværs af lande og valutaer. Tidligere udvikling hos IBM på bl.a. Ø90-platformen og MLØN (lønsystem).